Kumi-kata i judo – læs modstanderens greb, og planlæg næste kamp

Kampen begynder, før nogen kaster. Den, der får sit greb først, bestemmer ofte afstanden, retningen og tempoet i det, der følger. Grebene er samtidig det, der er nemmest at se fra måttekanten – og det, der er sværest at huske præcist, når du møder den samme modstander igen tre måneder senere.

Klubjudoka møder de samme modstandere ved breddeturneringer, kredsmesterskaber og i landsturneringen, og de samme randori-partnere hver uge. Her handler det om, hvad du kan se i kampen om grebet, i kastene, der følger, i overgangen til gulvkamp og i straffene – og om, hvordan nogle få linjer bliver til en plan for næste kamp. Netop den slags konkrete observationer gør en opponentbog brugbar, når du møder modstanderen igen. Noterne er kun redskabet – det, du skal have svar på, er stadig et taktisk spørgsmål.

Højre eller venstre – og hvad det betyder for jer begge

Det første, du kan skrive, er, hvilken side modstanderen kæmper fra. Siden følger ikke nødvendigvis den hånd, modstanderen skriver med, så gå efter det, du så – hvilken hånd tog kraven, hvilken fod stod forrest. Sammen med din egen side fortæller det, om I står ens eller modsat – ai-yotsu, når I begge kæmper fra højre eller begge fra venstre, og kenka-yotsu, når I kæmper fra hver sin side. Hvordan I står over for hinanden, ligger ikke fast. Skifter en af jer side undervejs, ændrer det sig, og én kamp afgør ikke, hvordan modstanderen står næste gang.

Hvilken side man angriber til i forhold til sit eget greb, har forskere set på. Javier Courel-Ibáñez fra universitetet i Granada og kolleger derfra og fra universiteterne i São Paulo og Niš gennemgik 242 kampe fra 12 World Ranking-stævner med elitejudoka af begge køn. Studiet udkom i International Journal of Performance Analysis in Sport i 2014. Angreb til samme side som ens eget greb hang sammen med større chance for at score og for at vinde kampen, og sammenhængen blev rapporteret som uafhængig af køn og vægtklasse. I kenka-yotsu gav angreb til grebssiden de bedste resultater, især i de letteste vægtklasser. Angreb til grebssiden i ai-yotsu og angreb, hvor kun angriberen havde greb, hang også sammen med sejr.

Det er en observation af elitekampe, ikke et forsøg med klubjudoka. Studiet siger ikke »angrib altid til grebssiden«, og det giver ingen sandsynlighed for din næste kamp. Vores forslag er mere beskedent – skriv, hvilken side modstanderen har sit greb på, hvilken side kastene går til, om de to passer sammen, og om I stod i ai-yotsu eller kenka-yotsu. Det afgør nemlig, hvad »samme side« betyder for jer begge.

Hvilket greb kommer først?

Notér, hvilket greb modstanderen går efter først, og med hvilken hånd – ærmet, kraven eller reverset, et højt greb i kraven over nakken, et greb over ryggen, et krydsgreb eller bæltet, hvor det er tilladt. Notér også, hvad der sker med dine greb. Bliver de slået af, brudt eller besvaret med et nyt greb? Angriber modstanderen fra ét greb, eller først når begge hænder sidder? Og hvor længe holder modstanderen fast, før der kommer et angreb?

Daniel Brandão Kashiwagura og Emerson Franchini fra forskningsgruppen for kampsport ved universitetet i São Paulo samlede 41 studier om kampen om grebet i en oversigt (et scoping review) i Revista de Artes Marciales Asiáticas i 2022. Studierne blev udvalgt blandt 286 engelsksprogede artikler udgivet frem til december 2020. Det mest brugte greb var krave og ærme, og oftest stod kæmperne i kenka-yotsu. Mere erfarne judoka holdt fast i gien i kortere tid, før de angreb; mænd, især i de tunge klasser, holdt længere og brugte oftere defensive greb med begge hænder i kraven. Forfatterne bemærker også, at et greb under de nuværende regler er en forudsætning for et kast.

Oversigten bygger overvejende på observationsstudier af elitekæmpere, så den viser tendenser i grupper – ikke en regel for den enkelte judoka. Brug tendenserne som baggrund. Det, der er værd at skrive ned, er, hvor en bestemt modstander skiller sig ud – angriber med det samme fra det første greb, holder længe fast med begge hænder eller tager et usædvanligt greb over ryggen, i kryds eller i bæltet, og hvad der så sker.

Kastene, retningen og det, der sker bagefter

Skriv modstanderens tokui-waza, de kast, der kommer igen og igen, men skriv også retningen – fremad eller bagud, og til hvilken side. Notér opbygningen. Hvilken bevægelse eller finte går forud? Hvilke kombinationer følger, når det første kast ikke lykkes? Går angrebet til samme side som grebet? Og skriv, hvad der sker efter et mislykket angreb. Går modstanderen ned på alle fire, rejser sig igen eller forsøger et modkast?

Emerson Franchini fra universitetet i São Paulo og kolleger sammenlignede i et ældre studie fra 2008 17 »super elite«-medaljetagere, den bedste i hver vægtklasse, med 16 andre medaljetagere fra VM og OL mellem 1995 og 2001. Artiklen udkom i Perceptual and Motor Skills. Den bedste gruppe scorede med flere forskellige kast og kastede i flere retninger, og antallet af teknikker og variationen i retning hang sammen med sejre og scoringer.

Studiet omfatter kun medaljetagere på højeste niveau, det bygger på observation, og det er lavet før flere regelændringer. Tag det som en ramme for, hvorfor retningen er værd at notere – ikke som en beskrivelse af nuværende regler eller af klubniveau. Én teknik i én retning og flere teknikker i flere retninger er to forskellige problemer at forberede sig på.

Gulvkampen, straffene og slutningen af kampen

I ne-waza skriver du, hvilken vending, hvilket holdegreb, hvilken strangulering eller hvilken armlås modstanderen går efter, og om modstanderen går ind i gulvkampen eller venter på, at dommeren stopper den. Skriv kun det, du så. Et tomt felt er bedre end et gæt.

Notér straffe til begge sider og grunden, som du forstod den – passivitet eller et ureglementeret greb. Ingen paragrafnumre; reglerne ændrer sig, og noten skal kunne læses om to sæsoner. Skriv også, hvordan modstanderen kæmpede sidst i kampen, og i golden score, hvis det kom så langt.

Beskriv handlinger, ikke sindstilstande. »Holdt op med at angribe efter den første scoring« er en note. »Blev bange« er en fortolkning, du ikke har belæg for.

Hvad gjorde du selv?

Skriv, hvor du tabte kampen om grebet, hvornår du selv var passiv, og hvilke straffe du fik. Skriv også det, der virkede én gang. Alt, hvad der taler imod dit første indtryk, hører hjemme i noterne – selv en tabt kamp har som regel noget, der lykkedes.

Fem felter – og plads til tvivl

Kampen om grebet fortjener sin plads i noterne. Suzan Schoof, Froukje Sliedrecht og Marije Elferink-Gemser fra universitetet i Groningen og universitetshospitalet i Groningen gennemgik 23 studier af, hvad der adskiller judoka på forskellige niveauer i et systematisk review i International Journal of Sports Science & Coaching i 2024. Der var stærk evidens for, at grebskampen skiller niveauerne ad, og judoka på højere niveau var kendetegnet ved at kunne kaste modstanderen og variere teknikken. Reviewet er skrevet med talentudvikling for øje og bygger på observationsstudier; det siger ikke, hvilket greb du skal tage.

Ingen af de fire studier har undersøgt, om noter forbedrer resultater i judo. Skemaet herunder og forslaget om to forsøg er vores egne redskaber.

Kampen og modstanderen. Stævne og runde, eller randori. Modstanderens navn og vægtklasse, hvilken side modstanderen kæmper fra, ai-yotsu eller kenka-yotsu, og hvor observationen kommer fra – hukommelsen, en video eller det, træneren fortalte.

Grebet. Det første greb og hånden, hvor det sad, svaret på dine greb, ét eller to greb før angrebet, og hvor lang tid der gik.

Kast og gulvkamp. Kastene, retningen, opbygningen, om angrebene går til samme side som grebet, hvad der skete efter et mislykket angreb, og hvad modstanderen gjorde på gulvet.

Dig selv. Hvor du tabte grebet, straffe, passivitet, og det, der virkede én gang.

Næste forsøg. To justeringer, hver med en grænse for, hvornår du opgiver den.

Tomme felter er tilladt. Skriv »husker flere gange, antal ukendt« frem for et tal, du ikke har. Et mønster, du har set to gange, er en hypotese; skriv også de gange, det ikke passede. Har du en optagelse, så tjek den. Der er ingen fast frist for, hvornår en kamp er glemt – artiklen om hukommelse forklarer, hvad forskningen kan og ikke kan sige om det. Sætter du en markering på en skitse af måtten eller i appen, så skriv, hvad der skete dér. En prik alene er ikke en note.

Et opdigtet eksempel fra en breddeturnering

Eksemplet er opfundet til artiklen. Det er hverken data fra brugere af OpponentBook eller observationer fra forskningen.

Kampen og modstanderen. »Breddeturnering i Roskilde, anden kamp på dagen, -73 kg. Mikkel – mødt én gang før. Mikkel: venstre. Jeg: højre. Altså kenka-yotsu. Skrevet efter hukommelsen plus Saras mobilvideo af en del af kampen. Ingen sikre antal.«

Grebet. »Første greb: hans højre hånd i mit højre ærme. Så venstre hånd højt i kraven, hen over skulderen. Angreb kort efter, at det andet greb sad. Jeg gik hver gang efter kraven først og mistede ærmet.«

Kast og gulvkamp. »Mest venstre uchi-mata fremad. Ko-uchi-gari, når jeg bøjede mig frem for at forsvare mig. Begge til hans venstre – samme side som grebet. Efter en mislykket uchi-mata gik han ned på alle fire og blev der, til dommeren fik os op at stå igen.«

Dig selv. »Tabte ærmet hver gang, fordi jeg ville have kraven først. Fik en shido for passivitet, som jeg forstod det. Min egen o-uchi-gari fra et enkelt greb i kraven var tæt på at give point én gang – mine angreb var ikke håbløse.«

De to forsøg til næste møde kan skrives som korte aftaler med dig selv.

• Ærmet først. »Kæmper om ærmet før kraven og holder hans højre hånd væk. Angriber tidligt fra det første greb. Opgiver det, hvis han begynder at tage kraven først, eller hvis mine angreb kommer for langsomt til at gøre en forskel.«
• Én vending. »Når han går ned på alle fire, prøver jeg én indøvet vending. Rejser han sig med det samme, eller stopper dommeren hurtigt, bruger jeg kræfterne på den stående kamp i stedet.«

Læs de to forsøg igennem med træneren, før du møder Mikkel igen, og ret siden bagefter. Nogle få situationer, du husker, er spor, der skal tjekkes – ikke sandsynligheder.

Tjek planen tidligt i næste kamp

Se i de første greb og angreb, om mønsteret stadig holder. Kæmper modstanderen nu fra den anden side eller i en anden vægtklasse? Eller er det dig selv, der ikke får gjort det, du havde planlagt? Ret planen efter det, du ser, og skriv bagefter både det, der holdt, og det, du måtte opgive.

Læs af og til på tværs af modstanderne. Mister du ærmet mod flere forskellige, er det ikke Mikkels styrke, men din egen grebskamp, du skal arbejde med. Tag ét konkret spørgsmål med til randori eller uchi-komi, for eksempel »kan jeg holde ærmet, når modstanderen tager højt i kraven?«, og bed en makker om at efterligne grebet. Har du sider om faste træningsmakkere, gælder det samme som i BJJ – de tæller også med som modstandere. Forskningen i refleksion giver grund til at arbejde systematisk med den slags spørgsmål, men ikke belæg for, at noterne i sig selv gør dig bedre.

I OpponentBook har judo både et diagram af måtten, det firkantede kampområde, hvor du kan sætte markeringer, og en særskilt liste med navngivne positioner: »Stående — grebskamp«, »Kuzushi (balancebrydning)«, holdegrebene i ne-waza fra kesa-gatame til ura-gatame og »Ne-waza — forsvar i bænkposition«. Selve opponentbogen er gratis. Synkroniserede noter gemmes på den lagring, du selv forbinder, og OpponentBooks kontodatabase indeholder ingen gemt kopi af bogen. Når du selv starter en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem en af OpponentBooks servere til AI-udbyderen. Slår du valgfri end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan lagringsudbyderen ikke læse de krypterede poster. Fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er uden for den beskyttelse. Privatlivsguiden forklarer, hvordan noter og AI-behandling håndteres.

Tænk på din seneste kamp eller randori. Skriv, hvilket greb modstanderen tog først, med hvilken hånd og hvor – og hvad der fulgte. Det er nok for i aften. Resten af siden kan vente til næste gang.