Taekwondotaktik – når du skal op mod den samme modstander igen

I din vægtklasse møder du tit modstandere, du har kæmpet mod før, og til kamptræningen er det de samme sparringspartnere hver uge. Resultatet af din sidste kamp mod en af dem husker du sikkert. Hvordan kampen forløb, er sværere at huske, men det er det, du skal bruge, når I mødes igen ved et åbent stævne eller ved DM.

Se efter disse ting, og skriv dem ned:

• hvilket ben modstanderen har forrest, og hvornår der bliver skiftet
• afstanden og stedet på måtten, hvor modstanderen helst vil være
• hvad det forreste ben bruges til
• hvem af jer der angriber først, og hvilken kontra der kommer, når du selv går først
• hvad der rent faktisk gav point
• hvad der gik forud for hovedsparkene
• hvordan kampen ændrede sig fra runde til runde

Så vælger du to ændringer, du vil teste i returkampen eller til næste sparring. Noterne samler du i en opponentbog med én side pr. modstander, men taktikken må du stadig selv lægge.

Hvilket ben har modstanderen forrest?

Begynd med det ben, modstanderen havde forrest – venstre eller højre. Blev der skiftet undervejs, er det tidspunktet, der er interessant. Skete det lige før et angreb, efter at modstanderen selv var blevet ramt, tæt ved grænselinjen eller sidst i en runde?

Modstanderens forreste ben og dit eget giver tilsammen åben stand (forskelligt ben forrest) eller lukket stand. Notér, hvilke spark modstanderen brugte i hver af dem. Én kamp giver dig en iagttagelse, ikke en fast beskrivelse – næste gang kan modstanderen godt starte med det andet ben forrest.

Hvor på måtten vil modstanderen kæmpe?

Nogle modstandere vil holde dig på afstand, andre vil helt tæt på. Skriv, hvilken afstand modstanderen søgte, og hvordan han eller hun kom ind og ud igen – med små step, med et skift eller med et langt glid. Holdt modstanderen midten, eller foregik kampen mest ude ved kanten?

Skriv især, hvad der skete ved grænselinjen. Hvad gjorde modstanderen der – trådte ud, gled langs linjen eller kom tilbage mod midten? Blev du selv presset derud? En fast vane ved linjen er noget af det mest konkrete, du kan bygge en plan på.

Stopper modstanderen dig med forreste ben?

Med det forreste ben kan modstanderen både stoppe dig og score. Kommer der et cut kick, hver gang du går frem, eller bruges benet mest til at angribe? Hvad kommer der bagefter – endnu et cut kick, et cirkelspark med bagerste ben eller et skift? Skriv det i den rækkefølge, det skete.

»Cut kick, når jeg går frem, så cirkelspark med bagerste ben, når jeg stopper« kan du planlægge efter. »Godt forreste ben« kan du ikke.

Hvem angriber først?

Der er kæmpere, der helst angriber selv, og kæmpere, der venter på, at du går først. En forskergruppe omkring Cristina Menescardi fra det katolske universitet i Valencia og universitetet i Málaga analyserede 169 kampe ved et nationalt universitetsmesterskab i en artikel i Journal of Strength and Conditioning Research fra 2015.

Vinderne brugte færre angreb og flere kontraer end taberne. Studiet viser ikke, at kontraer giver sejren – den, der er foran, kan også bare vente.

Skriv, hvem af jer der angreb først. Ventede modstanderen på dig, så skriv, hvilken slags kontra der kom, og hvornår:

• allerede, mens dit knæ var på vej op
• samtidig med dit spark
• først bagefter, for eksempel som et baglænsspark

Hvilke af dine angreb blev mødt med en kontra, og med hvad? Ændrede det sig sidst i kampen?

Hvad gav egentlig point?

Senere gennemgik Cristina Menescardi og kolleger fra universitetet i Valencia alle 151 taekwondokampe ved OL i London 2012 og skrev i Journal of Human Sport and Exercise i 2021, at omkring 94 procent af alle angreb og kontraer ikke gav point. Den taktik, der hang tættest sammen med at score, var at sætte en kontra ind, mens modstanderen stadig løftede knæet – men den blev sjældent brugt.

Der er tale om sammenhænge fra ét elitestævne i 2012, da hjørnedommerne og ikke sensorer gav point for hovedspark.

Minsoo Jeon fra Dankook-universitetet og Hyosung Lim fra Anyang-universitetet i Sydkorea analyserede 272 kampe i dameklasserne ved VM i Guadalajara i 2022. Artiklen blev bragt i BMC Sports Science, Medicine and Rehabilitation i 2024. Vinderne sparkede ikke mere end taberne, men scorede oftere på vesten og i hovedet, både efter egne angreb og på kontra. Det er observationer af kvinder ved ét elitestævne.

Mængden af spark siger altså ikke meget. Skriv i stedet, hvilke teknikker der gav point mod dig – cirkelspark, baglænsspark, roterende spark eller slag, med forreste eller bagerste ben, på vesten eller i hovedet.

Skriv også, om modstanderen scorede efter sine egne angreb eller på kontra. Blev du ramt tidligt, mens dit knæ var på vej op, eller efter dit spark? Hvad du selv scorede med, hører også med på siden.

Hvornår kom hovedsparkene, og hvad skete der helt tæt på?

Når modstanderen gik efter hovedet, så skriv, hvad der kom lige før. Var det et skift, et cut kick eller en situation helt tæt på? Hvad gjorde du selv i det øjeblik – løftede du knæet, trak du dig tilbage, eller sænkede du en hånd?

Skriv også, hvad modstanderen gjorde, når I kom helt tæt på hinanden. Kom der slag, korte spark eller skub, eller greb modstanderen fat? Hvordan kom modstanderen væk igen?

Runde for runde

Yun Ho Kim fra Sangmyung-universitetet i Seoul og kolleger gennemgik 382 kampe fra VM og Grand Prix-stævnerne i 2023. Studiet blev publiceret i International Journal of Sports Science & Coaching i 2025.

Mere end 70 procent af kampene var afgjort efter to runder, og det at score først hang stærkt sammen med at vinde runder. Den stærkeste kæmper scorer dog ofte først, så tallene fra ét års elitestævner viser ikke, at man vinder, fordi man scorer først.

Når de fleste kampe er afgjort efter to runder, er starten af hver runde værd at skrive ned. Hvem scorede først i hver runde, og hvordan lagde modstanderen ud? Hvad ændrede sig efter en vundet eller tabt runde?

Hvad gjorde modstanderen sidst i en runde, når der var en føring at forsvare, og når der skulle hentes point? Notér også de gam-jeom, modstanderen fik, og dem, du selv fik, fordi du trådte over linjen under pres eller greb fat for at stoppe et angreb. Kan du huske, hvad træneren sagde i pausen mellem runderne, så skriv det også.

Hold dig til det, modstanderen gjorde, og gæt ikke på tanker og følelser. »Gik baglæns langs linjen sidst i runden« kan du bruge næste gang.

Resultatet skriver du, som det blev afgjort – for eksempel 2–1 i runder eller pointene, hvis stævnet brugte det ældre format. Paragraffer og pointværdier kan du lade ligge, for de bliver ændret med jævne mellemrum.

Hvor blev du selv ramt?

Vend også blikket mod dig selv:

• I hvilke situationer blev du ramt?
• Hvilket angreb blev du ved med at sætte i gang, selv om det blev mødt hver gang?
• Hvad gav dig point, om så kun én gang?

Skriv også det, der ikke passer med det billede, du havde af kampen, da du gik fra måtten. Efter et stort nederlag kan det være den ene gang, dit spark gik igennem.

Hvad kan du teste, når du ser et mønster?

Når noterne viser en vane hos modstanderen, kan du sammen med træneren finde noget at teste mod den – først på sparkepuderne og så til kamptræningen. Her er fire mønstre, du måske kender fra dine egne kampe, med et par idéer til hvert. Ingen af dem virker med garanti, så ved hvert mønster står der også, hvornår du dropper forsøget.

Cut kick, når du går frem. Hver gang du går ind, får du et cut kick på vesten. Test, om du kan lokke cut kicket frem med en finte eller et halvt skridt og så angribe, mens modstanderens ben er på vej ned. En anden mulighed er at komme tæt på, før du sparker. Drop forsøget, hvis modstanderen i stedet venter på dit angreb og svarer med en kontra, eller hvis cut kicket stadig stopper dig.

Kontra i stedet for angreb. Modstanderen går sjældent først, og dine angreb bliver besvaret med et baglænsspark, et roterende spark eller et cirkelspark som kontra. Prøv at åbne med en finte, der lokker kontraen frem, og så angribe, når den er overstået. Eller prøv hurtigere spark med dit forreste ben i stedet for at gå lige ind med det bagerste. Drop forsøget, hvis modstanderen ikke længere reagerer på finten, eller hvis kontraen stadig rammer.

Pres mod linjen. Modstanderen bliver ved med at gå frem og lukke afstanden, og du ender ude ved grænselinjen. Test, om du kan nå at møde modstanderen på vej frem – med dit eget forreste ben eller med en kontra. Du kan også prøve at flytte dig til siden i stedet for at gå lige tilbage. Drop forsøget, hvis du stadig ender ved linjen, eller hvis du begynder at få gam-jeom.

Hovedspark efter skift eller cut kick. Se efter, om sparket kommer, når du løfter knæet og samtidig sænker bagerste hånd. Brug skiftet eller cut kicket som signal, og test, om du kan holde hånden oppe, mens du sparker. Prøv også at angribe i det øjeblik, modstanderen skifter. Drop forsøget, hvis hovedsparkene begynder at komme i andre situationer, eller hvis dine egne angreb går i stå.

Vælg én eller to af idéerne til næste møde, og kun mod mønstre, som dine noter faktisk viser. Det, du så i én kamp, er en hypotese, ikke en dom. I eksemplet længere nede er to af idéerne valgt mod én modstander.

Sådan kan siden se ud

Vores anbefaling er, at du efter hver kamp svarer på tre spørgsmål: Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Og hvad gør du næste gang? Efter vores vurdering er det de vigtigste ting at notere i al kampsport og ketsjersport. Kampen og modstanderen, de to første felter, er grundlaget for svarene. De fire forskergrupper har ikke testet, om noter giver bedre resultater i taekwondo, og de kan heller ikke sige, hvordan en bestemt modstander vil kæmpe.

Kampen. Hvor og hvornår – hvilket stævne og hvor langt i turneringen, eller kamptræning i klubben. Hvem, i hvilken vægtklasse, og hvilket ben I hver især havde forrest. Resultatet, som det blev afgjort. Om du har det fra din egen hukommelse, fra en video eller fra træneren.

Modstanderen. Forreste ben og skift, den afstand, modstanderen søgte, midten eller kanten, og hvad der skete ved grænselinjen. Hvad modstanderen angreb med, hvordan kontraerne kom, og hvad der gav point mod dig – teknik, ben, vest eller hoved. Hvad der gik forud for hovedsparkene, og hvad der skete tæt på. Hvem der scorede først i hver runde, hvad der ændrede sig, og hvilke gam-jeom der blev givet.

Hvad virkede? Det, der gav dig point, og det, der ellers lykkedes, om så kun én gang.

Hvad virkede ikke? Situationerne, hvor du blev ramt, og det, du gentog uden held.

Næste gang. To ting, du vil ændre – og hvad der skal ske, før du dropper hver af dem.

Det er ikke forbudt at skrive flere, men i én kamp har du sjældent brug for mere end én eller to ændringer. Flere gør bare planen sværere at overskue, allerede før første runde.

Et felt må gerne stå tomt. Hellere »flere gange, ved ikke hvor mange« end et gættet tal. To ens situationer er ikke nok til et sikkert mønster. Behandl det som en hypotese, og notér også, hvornår det ikke holdt.

Findes der en video, så se den igen, og ret noterne, hvor hukommelsen tog fejl. Ingen kan sætte en fast dato på, hvornår detaljerne fra en kamp forsvinder, og hukommelsesforskningen giver heller ikke én.

Tegner du kampområdet på papir, eller sætter du en markering på diagrammet i appen, så skriv ved siden af, hvad der skete på det sted. En prik uden ord kan du ikke bruge til noget, når du læser siden igen.

Kvartfinalen mod Nanna – et opdigtet eksempel

Nanna og Asger findes ikke, og kampen har aldrig fundet sted. Noterne er skrevet til denne artikel og er ikke hentet fra brugere af OpponentBook eller fra forskningen.

Kampen. »Åbent stævne, kvartfinale, bedst af tre runder. Nanna – har kun mødt hende én gang før, til sparring på en fællestræning i hendes klub. Hun har venstre ben forrest, jeg har højre. Åben stand. Noteret ud fra hukommelsen og trænerens kommentarer i pauserne. Asger, en klubkammerat, har anden og tredje runde på video fra sin telefon. Har ikke talt spark. Resultat: 2–1 i runder til Nanna.«

Modstanderen. »Hun holdt mig ude med cut kicks i første og tredje runde. Første runde gik til hende. Hver gang jeg gik frem, mødte hun mig med et cut kick med forreste ben på vesten. Gik jeg lige ind med cirkelspark med bagerste ben, kom hendes baglænsspark som kontra – og gav point. Tredje runde gik til hende. Hun scorede først med et hovedspark efter et skift. Det kom, da jeg løftede knæet og samtidig sænkede bagerste hånd. Resten af runden holdt hun mig på afstand med cut kicks. Da jeg pressede hende ud mod grænselinjen i tredje, gled hun langs linjen og tilbage mod midten i stedet for at træde ud.«

Hvad virkede? »Anden runde gik til mig. Kom tæt på, før jeg sparkede, og scorede med slag og et kort spark på vesten. Det kunne hendes cut kick ikke stoppe. Hun kan godt rammes.«

Hvad virkede ikke? »Blev ved med at gå lige ind med bagerste ben og løb direkte ind i baglænssparket. Sænkede bagerste hånd, når jeg løftede knæet.«

Næste gang. De to ting, der skal prøves – formuleret, så det er tydeligt, hvornår de skal droppes.

• Lok hendes cut kick frem. »Går ikke lige ind. Lokker hendes cut kick frem med et halvt skridt og angriber, mens hendes ben er på vej ned. Dropper det, hvis hun holder op med at bruge cut kick og bare står klar med baglænssparket, eller hvis baglænssparket stadig rammer, når jeg angriber efter hendes cut kick.«
• Tæt på tidligt. »Går tæt på tidligt i hver runde, ligesom i anden runde. Dropper det, hvis hun glider væk langs linjen, før jeg er inde, eller hvis det begynder at koste mig gam-jeom for at skubbe eller holde fast.«

Gennemgå de to ændringer med træneren inden næste møde. Øv dem først på sparkepuderne. Til kamptræningen kan en makker så tage Nannas rolle med cut kick og baglænsspark som kontra, mens træneren ser til. Arbejd også på at holde bagerste hånd oppe, når knæet løftes.

Opdatér siden efter returkampen. Et par dueller, du husker, giver dig noget at holde øje med – ikke en sandsynlighed for, hvad Nanna gør næste gang.

Før I mødes igen

Brug de første dueller i returkampen til at se, om noterne stadig passer. Hvis modstanderen siden sidst har skiftet vægtklasse, står med det andet ben forrest eller har lagt stilen om, justerer du planen undervejs. Det samme gælder, hvis du ikke selv får forsøgene til at lykkes. Bagefter skriver du, hvilken af de to ting der virkede.

Tag siden med til træneren, og vælg, hvad I vil arbejde med. Lav det om til en øvelse på sparkepuderne, eller tag det med til kamptræningen som et spørgsmål – for eksempel om du kan flytte dig til siden, før du ender ved linjen. Når træneren er med til sparringen, kan en makker kopiere en enkelt vane hos modstanderen, for eksempel et cut kick med forreste ben eller et skift lige før hovedsparket.

Forskningen, vi har samlet i en artikel om refleksion og præstation i sport, taler for at gå systematisk til værks, men ingen har vist, at noterne alene giver flere sejre.

Til taekwondo har OpponentBook et diagram af det ottekantede kampområde, hvor du frit kan placere markeringer. Hver markering får en note og en af typerne »Virkede«, »Virkede ikke«, »Farlig« eller »Tendens«. På modstanderprofilen er der valgfrie felter til stilart (WT eller ITF), vægtklasse, bælte eller grad, kampstilling og pointgivende teknikker, og du kan tilføje stil-tags som »Kontrasparker« eller »Styrer med cut kick«. Selve opponentbogen er gratis.

Synkroniserede noter gemmes på den lagring, du selv forbinder, og OpponentBooks kontodatabase indeholder ingen kopi af bogen. Når du selv starter en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem en af OpponentBooks servere til AI-udbyderen. Slår du valgfri end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan lagringsudbyderen ikke læse de krypterede poster. Fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er uden for den beskyttelse. Hvordan noterne opbevares, og hvad der sker ved AI-behandling, kan du læse om i guiden til privatliv og taktiske noter.

Hent din seneste kamp eller sparring frem i hukommelsen i aften. Skriv først, hvad der gav point mod dig, og hvad modstanderen gjorde, hver gang du gik frem. Notér derefter, hvad der virkede for dig, og hvad der ikke virkede. Beslut til sidst, hvilke to ting du afprøver, når I står over for hinanden igen.