Taktik i boksning – sådan læser du modstanderen før returkampen

I dansk amatørboksning møder man tit de samme navne igen. Den bokser, du tabte til ved et klubstævne, kan stå i det andet hjørne ved de jyske eller sjællandske mesterskaber senere i sæsonen, og nogle af dem, du sparrer med hver uge, ser du også ved DM. Så er det en fordel at vide, hvad der skete sidst – ikke bare at du tabte eller vandt.

Der er seks ting at holde øje med: hvilken fod modstanderen har forrest, hvordan paraderne holdes, hvad jabbet bruges til, hvilke slag og serier der kommer, hvor modstanderen går hen i ringen, og hvad der ændrer sig fra omgang til omgang. Bagefter skriver du det ned, vælger to ting at afprøve og tjekker dem i næste kamp eller til sparring. En side pr. modstander er det, en opponentbog er til for, men noterne giver dig ikke svaret på det taktiske spørgsmål. Det må du stadig finde selv.

Venstre eller højre fod forrest?

Skriv først, hvordan modstanderen står – ortodoks eller southpaw (højre fod forrest). Skifter modstanderen fodstilling undervejs, hører det med, hvornår det skete – efter at være blevet ramt, presset op mod tovene eller sent i kampen. Tag også din egen fodstilling med, for det betyder noget, om I står ens eller modsat.

Modsat vil sige ortodoks mod southpaw. Så står jeres forreste fødder tæt på hinanden, og I prøver begge at få jeres egen forreste fod uden for den andens. Jeres forreste hænder er på samme side og støder tit sammen. Notér, hvem af jer der oftest fik foden udenfor, og hvor de forreste hænder mødtes. Én kamp er ikke nok til at sætte en fast etiket på modstanderen. Den, der boksede som southpaw i foråret, kan møde op med venstre fod forrest næste gang.

Forskningen giver et fingerpeg om, hvorfor det er værd at begynde med fodstillingen. Thomas Richardson og R. Tucker Gilman fra universitetet i Manchester gennemgik data om mere end 13.800 professionelle boksere og MMA-udøvere og offentliggjorde resultatet i Scientific Reports i 2019. Hos bokserne blev fodstillingen i databasen BoxRec brugt som tegn på, hvilken hånd de foretrak. Venstrehåndede var stærkt overrepræsenteret blandt udøverne og havde i gennemsnit større succes. For mandlige boksere gjaldt det både andelen af vundne kampe og BoxRecs rating. Blandt kvinderne havde de venstrehåndede en højere rating, men vandt ikke en større andel af deres kampe.

Studiet handler om professionelle, ikke om amatører, og det bygger på registreringer i en database. Forfatterne gør selv opmærksom på, at fodstilling og foretrukken hånd ikke altid hænger sammen. Et gennemsnit for tusindvis af udøvere siger heller ikke noget om den southpaw, du skal møde, og studiet giver ingen opskrift på at bokse mod southpaws. Det, du kan tage med, er rækkefølgen på siden. Fodstilling og eventuelle skift hører øverst. Det samme gør, hvordan det er gået dig selv mod southpaws og mod boksere med venstre fod forrest – for det er, når I står modsat, at det bliver svært.

Hvad bruger modstanderen jabbet til?

Notér, hvor modstanderen helst vil bokse. På lang afstand, hvor kun de lige stød når frem? På halvdistance, hvor hooks kommer i spil? Eller i infight, helt tæt på? Se så på jabbet. Scorer det point, måler det afstanden, bruges det til finter, kommer det dobbelt, eller er det bare en hånd, der rækkes ud uden at ramme? Og går modstanderen selv frem med jabbet eller venter på chancen for at slå kontra?

Philip Davis fra Combat Sports Performance i Essex og kolleger analyserede video af 50 VM-kampe med 60 mandlige boksere efter regelændringerne i amatørboksningen i 2013. Studiet udkom i Journal of Strength and Conditioning Research i 2018. Vinderne slog flere lige stød i første omgang, også flere lige stød med den forreste hånd. De ramte med flere slag i alt i tredje omgang og slog færre forbi i anden og tredje omgang. Forfatterne beskriver amatørboksning på eliteniveau efter regelændringerne som boksning på lang afstand med lige stød, mere forsvar og mere bevægelse rundt i ringen – til forskel fra de korte hooks, der fyldte før 2013.

Studiet omfatter kun mandlige eliteboksere ved ét verdensmesterskab, det bygger på observationer og ikke på et eksperiment, og beskrivelsen af den taktiske udvikling er forfatternes egen tolkning. Reglerne er heller ikke nødvendigvis de samme i dag. Til klubbrug er rådet enklere – skriv afstanden ned, og hvad jabbet og det lige stød med bagerste hånd bruges til, og læg mærke til, om modstanderens præcision eller mængden af slag ændrer sig fra omgang til omgang.

Hvilke slag kommer – og hvilke af dine rammer?

Skriv modstanderens foretrukne slag og serier ned, og om de går mod hovedet eller kroppen. Det vigtigste er ofte det, der sker bagefter. Hvad kommer der, når modstanderen slår forbi? Og hvad kommer der, efter at modstanderen selv er blevet ramt? Kommer der en kontra på dit jab eller på dit lige stød med bagerste hånd? Og vend det om – hvilke af dine egne slag ramte?

Forsvaret hører med. Vifter modstanderen stødene væk, undviger, ruller under, blokerer, træder tilbage eller holder fast? Notér, hvordan modstanderen holdt paraderne (højt, i Philly shell, i peekaboo, med krydsede arme eller lavt), og hvor der kom åbninger. »Hænderne kom ned efter slagudvekslingerne« er en observation. »Han var træt« er en tolkning, du ikke har belæg for.

Hvor går modstanderen hen, når du presser?

Nogle presser fremad, andre bokser på afstand og bevæger sig. Skriv, hvad modstanderen gjorde, og hvad der skete, når du pressede. Hvilken vej cirklede modstanderen – til din venstre eller til din højre? Hvor sad modstanderen fast, i tovene eller i et hjørne, og hvordan slap han eller hun ud? Og hvornår havnede I i clinch, og hvem søgte den?

Retningen er det, der er lettest at glemme, og det, der er mest værd at vide. At en modstander »bevæger sig meget« siger ikke noget. At han hver gang gled ud langs tovene til din venstre side, giver dig et sted at begynde næste gang.

Hvad ændrer sig fra omgang til omgang?

Emily Dunn og kolleger fra Edith Cowan University og Australian Institute of Sport analyserede video af 26 mandlige eliteboksere ved de australske mesterskaber i 2015 i vægtklasserne 64, 69 og 75 kg. Kampene gik over tre omgange à tre minutter og blev dømt efter 10-pointsystemet, og studiet udkom i PLOS ONE i 2017. Vinderne ramte med en større andel af deres slag end taberne, 33 procent mod 23, og en mindre del af deres slag gik ud i luften, 17 procent mod 27. Det samlede antal slag, forsvaret og tiden i slagudvekslinger var derimod nogenlunde ens. Ud fra præcision og bevægelsesmønster kunne forskerne klassificere udfaldet rigtigt i 85 procent af kampene. Fra første til anden omgang brugte bokserne mere tid i clinch og mere tid med hænderne nede, og der var mindre hop i benarbejdet. Forfatterne ser det som tegn på, at bokserne fordelte kræfterne, og ændringerne afgjorde ikke, hvem der vandt.

Her er der tale om 26 mandlige eliteboksere ved ét nationalt mesterskab, og studiet er et observationsstudie. Det beskriver, hvordan dommerne bedømte kampene efter netop det pointsystem, og er ikke en regel for alle stævner. Det, du kan bruge, er to vaner. Skriv, hvad der ramte, og hvad der gik forbi – ikke kun, hvor meget modstanderen slog. Og skriv, hvordan paraderne, clinchen og bevægelsen ændrede sig undervejs, og hvad træneren sagde i hjørnet mellem omgangene, hvis du kan huske det. Beskriv handlingerne. »Holdt fast, hver gang jeg kom tæt på« er en note. »Løb tør for luft« er et gæt.

Skriv også resultatet, som det blev læst op – pointsejr, delt afgørelse eller en kamp, der blev stoppet. Lad være med at regne dommernes point ud bagefter eller henvise til paragraffer. Reglerne og pointgivningen ændrer sig, og noten skal kunne læses om to sæsoner.

Og dig selv?

Hvor blev du ramt? Hvad gjorde du igen og igen, selv om det ikke virkede? Og hvad lykkedes bare én gang? Det, der modsiger dit første indtryk af kampen, hører også hjemme på siden. Selv en kamp, du tabte klart, har som regel et slag eller to, der ramte.

Fem felter på én side

Kun ét af studierne omfatter boksere på det niveau, mange læsere selv bokser på. Edward Thomson og Kevin Lamb fra universitetet i Chester analyserede kampe med 92 engelske amatørboksere på regionalt og nationalt niveau i 11 vægtklasser og offentliggjorde resultatet i International Journal of Performance Analysis in Sport i 2016. Der skete meget i kampene – omkring 25 slag og 10 forsvarshandlinger i minuttet. Bokserne på det højeste niveau lavede flere offensive og defensive handlinger, sejr hang sammen med mange angreb og få forsvarshandlinger, og vægtklassen havde ingen ensartet betydning. Forfatterne anbefaler, at fremtidig forskning også ser på andre forhold, blandt andet modstanderens niveau og »stil«.

Studiet er et observationsstudie af engelske amatører. Det viser sammenhænge, ikke årsager, og det siger ikke, hvordan man slår en bestemt stil. Men modstanderens stil er ifølge forfatterne selv noget, forskningen endnu ikke har målt – og det er netop den, du holder styr på med en side om modstanderen.

Ingen af de fire studier har undersøgt, om det at skrive noter giver bedre resultater i boksning. Skemaet herunder og forslaget om to forsøg er vores egne redskaber.

Kampen. Stævne og runde i turneringen, eller sparring. Modstanderens navn og vægtklasse, begges fodstilling, resultatet, som det blev læst op, og hvor oplysningerne kommer fra – hukommelsen, en video eller træneren.

Fodstilling, parader og afstand. Fodstilling og skift, paraderne, den afstand, modstanderen helst bokser på, og hvad jabbet bruges til.

Slag og ring. Foretrukne slag og serier, kontraer, mod hoved eller krop. Hvor modstanderen går hen under pres, hvad der sker i tovene, i hjørnerne og i clinchen, og hvad der ændrede sig fra omgang til omgang.

Din egen boksning. Hvor du blev ramt, hvad du blev ved med at gøre, og hvilke af dine slag der ramte.

To forsøg. To justeringer til næste gang, og for hver af dem, hvornår du opgiver den igen.

Tomme felter er tilladt. Skriv »flere gange, antal ukendt« frem for et tal, du ikke har, og skriv, om noget er husket, set på video eller sagt af træneren. Et mønster, du har set to gange, er en hypotese, så skriv også de gange, det ikke passede. Har du en optagelse, så hold det, du husker, op mod den. Der er ingen fast grænse for, hvornår en kamp er glemt – artiklen om, hvor hurtigt udøvere glemmer, forklarer, hvad forskningen kan og ikke kan sige om det. Sætter du en markering på en papirskitse af ringen eller på diagrammet af ringen i appen, så skriv, hvad der skete dér. En prik alene er ikke en note.

Et opdigtet eksempel fra en semifinale

Eksemplet er opfundet til artiklen. Det er hverken en rigtig kamp, data fra brugere af OpponentBook eller observationer fra forskningen.

Kampen. »Regionalt mesterskab, semifinale, mellemvægt, tre omgange. Troels – sparret med ham én gang før, da vores klub havde fællestræning med hans. Troels: southpaw. Mig: venstre fod forrest. Altså modsat. Skrevet efter hukommelsen og det, træneren sagde i hjørnet mellem omgangene. Stine fra klubben filmede anden og tredje omgang på sin mobil. Ingen tal på slagene. Delt afgørelse til Troels.«

Fodstilling, parader og afstand. »Han slog dobbelt jab for at finde afstanden. Når jeg gik lige ind, ramte han mig med lige venstre – hans bagerste hånd. I tredje omgang holdt han fast, hver gang jeg kom tæt på, og hans hænder kom ned efter slagudvekslingerne.«

Slag og ring. »Når jeg pressede, cirklede han ud langs tovene til min venstre side og slap væk den vej hver gang. Og hver gang fik han sin forreste fod uden for min.«

Min egen boksning. »Fulgte efter ham i en lige linje og gik direkte ind i hans lige venstre. Lod min forreste fod ende inden for hans. Mit jab til kroppen ramte to gange i anden omgang – han var ikke umulig at ramme.«

De to forsøg kan skrives som korte aftaler med dig selv.

• Luk udgangen. »Følger ikke efter i en lige linje. Træder over til venstre og lukker vejen ud langs tovene, før jeg slår, og kæmper for at få min forreste fod uden for hans. Opgiver det, hvis han begynder at gå ud til den anden side, eller hvis hans lige venstre bliver ved med at ramme mig, når jeg træder over.«
• Jab til kroppen, så hovedet. »Bliver ved med jabbet til kroppen og følger op mod hovedet, når hans hænder kommer ned efter en slagudveksling. Opgiver det, hvis han holder hænderne oppe denne gang, eller hvis hans lige venstre bliver ved med at komme over mit jab.«

Læs de to forsøg igennem med træneren, før du møder Troels igen, øv dem på puderne og til sparring med træneren ved siden af, og ret siden bagefter. Nogle få slagudvekslinger, du husker, er spor, der skal tjekkes – ikke sandsynligheder.

Før næste kamp

To forsøg er vores eget valg, fordi planen skal være til at overskue i ringen. Det er ikke en grænse, forskningen har fastlagt. Tjek tidligt i næste kamp, om mønsteret stadig holder. Er modstanderen skiftet til den anden fodstilling, en anden vægtklasse eller en anden måde at bokse på? Eller er det dig selv, der ikke får gjort det, du havde planlagt? Så ret planen efter det, du ser, og skriv bagefter både det, der holdt, og det, du måtte opgive.

Gå siden igennem med træneren, og gør mønsteret til ét konkret spørgsmål til pudetræningen eller sparringen – for eksempel »kan jeg lukke vejen ud til venstre uden at gå ind i hans lige venstre?«. Til sparring under trænerens opsyn kan du bede en makker om at efterligne en bestemt vane, for eksempel en southpaws forreste hånd eller en fast vej ud fra tovene. Forskningen i refleksion giver grund til at arbejde systematisk med den slags spørgsmål, men ikke belæg for, at noterne i sig selv gør dig til en bedre bokser.

I OpponentBook har boksning et diagram af ringen med tove, et rødt og et blåt hjørne og to neutrale hjørner. Du kan sætte markeringer hvor som helst på det, og hver markering får en af fire typer (»Virkede«, »Virkede ikke«, »Farlig« eller »Tendens«) og en note. Boksning har ingen liste med navngivne positioner. På modstanderens profil er der valgfrie felter til fodstilling (»Ortodoks (venstre forrest)«, »Southpaw (højre forrest)« eller »Skifter forreste ben«), parader, foretrukken afstand (»Lang afstand«, »Halvdistance« eller »Infight«), rækkevidde og vægtklasse. Selve opponentbogen er gratis. Synkroniserede noter gemmes på den lagring, du selv forbinder, og OpponentBooks kontodatabase indeholder ingen kopi af bogen. Når du selv beder om en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem en af OpponentBooks servere til AI-udbyderen. Slår du valgfri end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan lagringsudbyderen ikke læse de krypterede poster, men fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er uden for den beskyttelse. Privatlivsguiden forklarer, hvordan noter og AI-behandling håndteres.

Tænk på din seneste kamp eller sparring. Skriv, hvad modstanderen brugte jabbet til, og hvor han eller hun gik hen, når du pressede – og vælg så to ting, du vil prøve næste gang.