Læs modstanderen i tennis – kampnoter, der holder til næste single

»Hun servede godt« hjælper ikke ret meget som note, når I skal mødes igen om tre uger. Godt hvordan? Bredt ud til forhånden fra lige side, eller med kick op i baghåndsskulderen på andenserven? Og hvad kom der egentlig tilbage fra dig? Modstanderanalyse i tennis begynder dér – med serven, returen og de to næste slag, skrevet hver for sig og i første omgang uden forklaring.

Fremgangsmåden er enkel. Du noterer kampens rammer, serv-og-retur-duellen, duellernes forløb og udfaldet hver for sig, og først derefter din egen tolkning. Inden I mødes igen, læser du siden, prøver én eller to justeringer og retter noten, når den bliver modsagt. Skemaet med fem felter er vores eget, og det er ikke afprøvet i et kontrolleret forsøg. Ingen af de studier, vi nævner undervejs, viser, at spillere, der fører bog, vinder flere tenniskampe. Det, studierne kan, er at pege på, hvad der er værd at skrive ned. Resten er til dig, der spiller single i klubben (rangliste, holdkampe, den lokale turnering) og gerne vil have noget brugbart med til næste møde.

Ingen spiller mod en gennemsnitsmodstander

Underlag, bolde og modstanderens niveau er ikke pynt i en note. Yixiong Cui fra Universidad Politécnica de Madrid og kolleger, blandt dem forskere fra Universidade de Trás-os-Montes e Alto Douro i Portugal, gennemgik den officielle kampstatistik fra 1.369 damesinglekampe ved de fire Grand Slam-turneringer 2014–2017 og beskrev resultatet i PLOS ONE i 2018. Tallene for serv og retur var ikke ens fra turnering til turnering. Ved Australian Open og US Open var der flere server, der ikke kom retur, flere dobbeltfejl, flere direkte vindere på returen og flere uprovokerede fejl på returen. Ved Wimbledon stod serven stærkest, og ved Roland Garros var chancen for at bryde serven bedst. Næsten alle variable hang desuden sammen med spillernes »relative kvalitet«. Det mål var forskellen på, hvor langt de to spillere kunne forventes at nå i turneringen, regnet i runder ud fra deres ranglisteplaceringer.

Det er professionelle kvinder ved de største turneringer. Undersøgelsen siger intet om klubspillere og intet om noter. Den praktiske konsekvens drager vi selv – skriv underlag, forhold og modstanderens niveau ned, og betragt et mønster som betinget af dem. Det, der gjaldt på grus i august, er ikke automatisk sandt i hallen i november.

Fra trænerside lyder noget lignende. Scott Over og Peter O’Donoghue beskrev i ITF Coaching & Sport Science Review, Det Internationale Tennisforbunds trænertidsskrift, i 2010, hvordan en spillers valg kan registreres langt mere detaljeret – serveretningen delt op på første- og andenserv og på lige og ulige side, og hvor tit spilleren går frem i de længere dueller. Deres pointe er, at valgene flytter sig med modstanderen, stillingen og turneringen; som de skriver, spiller man aldrig mod en »gennemsnitlig« modstander på et »gennemsnitligt« underlag med »gennemsnitlige« bolde. Det er en trænerartikel fra forbundet, ikke ny forsøgsforskning, og et godt sted at hente et fyldigere skema til kampregistrering, hvis du vil tælle mere end de fem felter her. Vores skema er ikke ITF’s.

Serven er ikke ét slag, men to – og så returen

Machar Reid fra Tennis Australias analyseenhed Game Insight Group og kolleger arbejdede med trackingdata for spillere og bold fra 102 mænd og 95 kvinder ved Australian Open 2012–2014, spillet på hardcourt, og publicerede i Journal of Sports Sciences i 2016. De største forskelle mellem kønnene lå i serven (hastighed, esser, server, der ikke blev returneret, og andelen af point vundet på egen serv) og derudover i, hvor på banen og hvor lavt returerne blev slået. Det er en sammenligning af mænd og kvinder ved én turnering, ikke en metode til modstanderanalyse, og noter indgår ikke.

Det, der er værd at tage med herfra, er noget andet – »god serv« er ikke en observation, det er en karakter. Skriv, hvad serven gjorde, og hvad der kom tilbage. Hvilken side, hvilken retning, første eller anden serv, og hvad din retur blev til. Det samme med din egen serv, set fra den anden side af nettet – hvilke af dine server angreb hun, og hvilke blokerede hun bare tilbage?

De fem felter

Brug de samme felter hver gang, så siden kan læses på et minut om tre uger. Korte linjer er fine. Beskriv altid modstanderens forhånds- og baghåndsside fra hendes synsvinkel, ikke din.

Rammerne. Modstander, dato, kampform og underlag. Ude eller inde, vind og sol, resultat. Højre- eller venstrehåndet, en- eller tohåndsbaghånd. Ved hver enkelt observation den stilling, den hører til. Og kilden – hukommelsen, video eller en holdkammerat, der så på.

Serv og retur. Hendes første- og andenserv fra lige og ulige side, hvor de gik hen, og hvad din retur gav. Så det omvendte – hvilke af dine server hun angreb, og hvilke hun blokerede tilbage.

Duellens forløb. Hvordan udviklede pointet sig efter returen? Hvor længe blev I i cross-duellen, og hvornår skiftede hun retning? Hvad gjorde hun med en kort bold? Gik hun til nettet, og hvad slog hun, når du gjorde?

Det, der kostede point. Dit eget slagvalg, udførelsen, benarbejdet eller timingen. En passering, du missede på breakbold, beviser ikke, at hun ikke kan passeres.

Næste forsøg. Én eller to konkrete justeringer – og den observation, der vil få dig til at opgive dem igen.

Et opdigtet eksempel fra en holdkamp

Siden nedenfor er opfundet til artiklen. Der findes ingen sådan spiller, ingen sådan registrering i appen og intet datasæt bag den. Læg mærke til, at den både rummer et mønster og en undtagelse fra det.

Rammerne. »Louise, holdkamp, bedst af tre sæt. Udendørs på grus, kraftige vindstød. Tabte 4–6, 6–7. Højrehåndet, tohåndsbaghånd. Skrevet samme aften efter hukommelsen; en holdkammerat så andet sæt fra bænken.«

Serv og retur. »De fleste førsteserver, jeg kan huske fra lige side, gik bredt ud til min forhånd. Andenserven var en langsom kickserv ind på min baghånd. Returnerede jeg den dybt gennem midten med slice, blev duellen neutral. Angreb jeg den cross, blev det til to returfejl i tiebreaken.«

Duellens forløb. »I baghånd-cross-duellerne gik hun tidligt ned ad linjen – to vindere, én gang ud over sidelinjen. Hun gik kun til nettet, når hun fik en kort bold på forhånden. Jeg passerede hende én gang; mit lob blev for kort én gang.«

Det, der kostede point. »Forcerede returen på andenserven ved 30–30 og 40–40. To dobbeltfejl i modvind. Gik til nettet bag en slice, der sprang for højt op.«

Næste forsøg. »Returnér andenserven dybt gennem midten. Serv med mere margin i modvind. Skal laves om, hvis andenserven har ændret sig, eller hvis vi spiller inde.«

De to vindere ned ad linjen er en optælling fra én opdigtet kamp, ikke en sandsynlighed for næste kamp. Små tal siger noget om, hvad der skete, ikke om, hvad der kommer til at ske. Skrev du efter hukommelsen uden at tælle, så skriv det: »flere gange, antal ukendt«. Lad feltet stå tomt, hvis du ikke ved det, og behold den bold, der gik imod mønstret. Den er lige så meget værd som de to andre.

Tegner du på et banediagram, så giv hver markering slaget og situationen med, og hold synsvinklen fast – altid set fra den samme baglinje. En prik tæt ved sidelinjen fortæller ikke, om det var en serv eller en passering, hvem der slog den, eller ved hvilken stilling.

Før opvarmningen – to stikord, ikke ti

Tag siden frem, inden du varmer op til næste møde, og vælg to korte stikord, du kan have med på banen – for eksempel »retur gennem midten« og »margin i modvind«. Vi har valgt to for at holde planen enkel. Det er ikke en videnskabeligt fastlagt grænse for, hvor meget man kan huske. Tjek i de første partier, om noten stadig passer. Modstanderen kan have arbejdet med sin andenserv, din egen form svinger, og grus i september er ikke hardcourt i hallen. Boldene er heller ikke de samme.

Skriv efter kampen, hvad du faktisk prøvede, og hvordan det gik – også de forsøg, der ikke virkede. Gør det, mens du stadig kan spille pointene igennem i hovedet, og har du video, så brug den til at tjekke de erindringer, planen hviler på. Forskningen i, hvor hurtigt udøvere glemmer, giver baggrunden, men den sætter ingen bestemt time- eller dagsgrænse for, hvornår en tennisduel er glemt.

Det, der går igen mod alle

Læs en gang imellem på tværs af modstanderne i stedet for én ad gangen. Falder din andenserv sammen i tredje sæt mod tre forskellige spillere, er det værd at undersøge din egen serv og omstændighederne. Skriv dem ved siden af – vind, træthed, stillingen, om der var breakbold imod. Ud fra noterne alene kan du ikke stille en diagnose, men du kan tage et præcist spørgsmål med til træneren: »Bliver mit opkast lavere, når jeg er træt og har vinden imod?« Tag klip med, hvis du har dem.

Den bredere forskning i refleksion peger samme vej – med de forbehold, vi har gennemgået tidligere. Tynke T. Toering fra universitetet i Groningen og kolleger sammenlignede i Journal of Sports Sciences i 2009 159 unge elitefodboldspillere med 285 spillere uden for eliten – drenge mellem 11 og 17 år, der udfyldte spørgeskemaer om deres egen tilgang til træning. De, der rapporterede mere refleksion, var oftere elitespillere. Det er en sammenhæng i selvrapporterede svar, ikke et forsøg; det er fodbold, ikke tennis; og studiet viser ikke, at det at skrive noter gjorde nogen bedre. Det, du kan tage med, er vanen med at se på dine egne gentagne fejl – ikke et løfte om, at vanen flytter resultater.

I OpponentBook har hver modstander sin egen side, og du kan hæfte noter på markeringer i et diagram over singlebanen i tennis. Opponentbogen er gratis. Vælger du at synkronisere, ligger noterne på din egen cloudlagring – OpponentBook gemmer ingen kopi af bogen i sin kontodatabase. Beder du selv om en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem OpponentBooks serverfunktion til AI-udbyderen til behandling; hvordan det foregår, står i privatlivsguiden. Slår du end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan heller ikke din lagringsudbyder læse de krypterede noter. Fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er ikke omfattet af den kryptering.

Tag den seneste single, du har spillet, og skriv tre linjer, inden pointene blegner – noget, du så og stoler på; noget, du ikke er sikker på; og det ene, du vil prøve, næste gang I står over for hinanden. Det er en side, du kan bygge videre på.